Blog Image

Bloggen

OK Roskildes Blog

Denne blog kan frit benyttes af OKRs medlemmer til diverse erfaringsudveksling, til at fortælle om gode og mindre gode oplevelser mm.
Du skal oprettes som bruger og være logget på, for at kunne skrive indlæg og kommentarer.
Du skal være medlem af OKR for at blive oprettet som bruger.
Sådan gør du: Send en mail til Janne og bed om at blive oprettet som bruger.
Du modtager herefter en invitation fra "Bloggen" hvorefter du skal registrere dig og oprette en adgangskode.
Når du skriver indlæg, så husk at tilføje en kategori, ellers vises dit indlæg ikke på bloggen.
Husk! Her på bloggen skriver vi i en pæn og høflig tone!

Printerpatroner

Diverse Posted on Wed, March 20, 2019 11:30:36

Printerpatroner til salg
Godt nok ikke direkte noget med O-løb, men O-løbere printer jo ofte ud, bl.a kort

Kort efter jeg havde købt en del patroner, gik printeren i stykker

Til bl.a CANON PIXMA, mange forskellige typer, har jeg
4 stk black, 2 stk cyan, 2 stk magenta og 2 stk yellow

Sælges for 10 kr pr stk (nypris omkring 50 kr)

Fortæl mig, hvilke PIXMA-model, du har, så ser jeg på pakken

Hilsen John Tripax



SM nat

Transport Posted on Sun, March 10, 2019 21:01:52

Hej jer, der skal til SM nat på onsdag d 13 i Rude skov
Hvem er med på fælleskørsel fra klubben ?
Meld tilbage her og så afventer vi startlisten mandag kl 19.15
Hilsen John T



Kørsel VTR 10.03 19

Transport Posted on Tue, March 05, 2019 12:41:15

Er der nogen der vil kører med fra Lejre/Gevninge kl 9?
/ Ane



Korttegning

Teknik - GPS mm Posted on Sun, October 12, 2014 17:47:40

Korttegnere kan fortolke terræn og tegne kort meget forskelligt.

Her er et eksempel: I dag (12/10-14) løb vi i Store Hareskov. På kortet er et lille stykke skov mellem motorvejen og Fredriksborgvej. Samme stykke er på kortet over Aldershvile, hvor vi fornyligt løb Hareskovstafet. Begge kort er nye – revideret 2014.

Herunder ses de to kortudsnit, først fra St. Hareskov og så Aldershvile:

Bemærk hvor forskelligt de to kort er tegnet. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er bedst eller mest korrekt ift. normen, blot konstatere den store forskel.

Janne



MTBO i Boserup

Løb Posted on Sun, October 12, 2014 15:16:15

Hej alle
Når nu der var et rigtigt mountainbike O-løb i Boserup, måtte jeg jo prøve. Stor tak til Claus Sihm, Claus Rasmussen og Anders Kragh for et veltilrettelagt løb i sprintkategorien på deres specialtegnede kort. Det var rigtig sjovt, men helt anderledes end fod O-løb. Desværre var der kun 4 fra OKR, Anette og Finn Petersen, Frederig Grue og mig, men vi nød til gengæld det gode vejr sammen med mange dygtige ryttere. Næste gang håber jeg, flere har mod på at prøve.
Hilsen John T



medlemsadresseliste

Diverse Posted on Wed, October 01, 2014 22:20:15

O-service har overtaget medlemsadresselisten

O-service er mere end blot et tilmeldingssystem, det indeholder også oplysninger om alle danske orienteringsløbere, således også medlemmer af OK Roskilde. I O-service kan du finde oplysninger om telefon, adresse og mail på klubmedlemmer.

Sådan finder du oplysninger om medlemmerne i klubben:

Log ind på O-service, vælg “klubben” i den øverste menu linie og dernæst “klubadresseliste” til venstre og du har adresselisten for klubben

hilsen
Anders



Præ – Orientering

Diverse Posted on Thu, September 25, 2014 10:47:34

Hvad gør man, når benene ikke mere kan “finde vej” gennem skovbunden på betryggende vis!
Ja, så må man jo finde en anden sportsgren, men da sport siden 1957 har været o-løb er det svært, men heldigvis findes Præ-O-løb. Jeg husker endnu, at for ca. 3 år siden udtalte jeg, at denne form for orientering ikke var noget for mig.
Men heldigvis deltog jeg i foråret 2013 i et sådant løb ved et Skovkarletræf i Sverige, dette gav mig et andet syn på Præ-O. I august deltog jeg så i et træningsløb på Sletten ved Himmel-bjerget – her blev jeg nr. 2, foran flere der havde løbet på Præ- landsholdet.
Det skal nævnes at der også deltager o-løberer der ikke er handicappede, når løbet arr. udenfor Handicap Forbundet.
Efter træningsløbet erfarede jeg at der var Nordisk Mesterskab og Europa Cup i Præcisions- orientering, ved Silkeborg den 19 – 21 september. Kunne man deltage her ?
Jeg tilmeldte mig – og da startlisten kom havde man sat mig på 1.holdet, kun ud fra resultatet i træningsløbet – uha da – pres på fra start.
Fredag aften var der nat løb. Prøv at udpege en post blandt 3 – 5 stykker i mørke, ja måske var alle forkerte, det var svært, en plads som nr. 35 (træerne vokser ikke ind i himmel).
Lørdag og søndag det så tid for mesterskabet, nu gjaldt det. 76 startende fra de nordiske lande samt England, blandt disse 10 danskere.
Lørdag blev jeg nr. 66, som 7.bedste dansker, med 13 rigtige ud af 22 poster. Løbet blev afviklet i Hårup Sand øst for Silkeborg. Kan sammenlignes med Rørvig Sandflugtsplantage.
Søndag var løbsområdet Silkeborg Sønderskov, Vest. Et ret kuperet område, strækningen man færdes på var en sti anlagt på en nedlagt jernbane – men at udpeger de rigtige poster var ikke helt let, dette var den sværeste at de to baner.
Min taktik måtte laves om, såfremt jeg skulle op i placeringen (Resultatet var det sammenlagte af de to løb). En plads som nr. 49 blev det, 3.bedste dansker, to af de faste på landsholdet gennem en del år, Søren Saxtorp og Jahn Petersen var noget efter.
Det samlede resultat blev at Sverige blev nr. 1, 2, 10, 11 og 14. Norge nr. 3 og 8, Finland nr. 4, 5 og 6. Danmark nr. 9 og 13, medens England blev nr. 12.
Inviduelt blev Sverige nr.1 og 2, Finland nr.3 og Maria Krog Schulz nr. 4, Lars Ole Larsen nr.28, Søren Saxtorph nr. 40 og jeg blev nr. 59 som 6. bedste dansker.
Og som skrevet blev 1.holdet nr 9. og bestod af Maria Krog Schulz, Lars Ole Larsen, Søren Saxtorph, Bjørn og Jahn Petersen.
Tidligere Nationale som Internationale mestre deltog på de forskellige hold
Selvom resultatet måske ikke var helt i top, er det den vej min “løbebane” nu vil gå. Og jeg må sige, at det er ikke let at udpege den rigtige skærm, selvom der måske kun er 10 meter ind til den fra standpladsen.
Måske skulle jeg lave en klubaften og fortælle lidt omkring Præ-orientering, for her kan alle deltage, og jeg vil påstå at det er en del sværere end fod-o-løb.
Håber nu jeg kan få klubben til at melde sig ind i Handicap Forbundet, jeg tror at klubben på længere sigt kan få flere medlemmer fremadrettet.

Undskyld den lange beskrivelse omkring mine oplevelser
Bjørn



Påsketur

Diverse Posted on Mon, April 07, 2014 18:13:37

Så er der sendt meddelelse ud om påsketuren, til jer der er tilmeldt hytten. Hvis du ikke har modtaget mailen kan du skrive til aneveierskov@gmail.com
Vh Ane



Kort fra Italien og Tyrkiet

Konkurrence Posted on Thu, March 27, 2014 21:21:38

Hej alle!

Jeg har netop lagt alle mine kort op i kortarkivet fra World Cuppen i Tyrkiet og sprint-træningslejren i Italien og San Marino

http://www.o-kortmappen.dk/okr/index.php?user=AB

Der kommer snart en blog update på min egen blog!

Mvh
Andreas



Danish Spring

Løb Posted on Sat, February 22, 2014 19:43:25

Danish Spring afvikles i år i weekenden den 21.-23. marts, altså weekenden efter vi selv laver Kredsløb. Men husk der er allerede tilmeldingsfrist den 1. marts.
I modsætning til de foregående år, hvor de har eksperimenteret lidt med nogle underlige løbsformer, er det i år mere traditionelt og formentlig mere interessant for de fleste. Der er sprint fredag aften i Helsingør på DM-sprint kortet fra 2012. Lørdag er der mellemdistance i Tisvilde Hegn, som også lægger skovbund til langdistance om søndagen.
Jeg tror det bliver 3 løb af høj kvalitet, så husk tilmelding senest 1. marts.

Janne



Kørsel til VTR i Stokkebjerg

Transport Posted on Thu, February 20, 2014 12:04:03

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Sokkebjerg på søndag 23/2, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 9:15.

Janne



Kørsel til VTR i Vallø

Transport Posted on Fri, February 14, 2014 09:33:41

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Vallø Storskov på søndag 16/2, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 9:15.

Janne



Kørsel til VTR

Transport Posted on Fri, February 07, 2014 08:47:58

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Sorø Sønderskov på søndag 9/2, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 9:00.

Janne



Transport til VTR

Transport Posted on Thu, January 09, 2014 10:14:07

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Vintersbølle skov på søndag 12/11, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 8:45.

Janne



Vintercup i Boserup

Løb Posted on Wed, November 27, 2013 12:30:01

Første afdeling af Vintercuppen 2013-2014 løbes i Boserup lørdag den 7. dec.
Vintercup er en serie af 5 løb, 2 før jul og og 3 efter jul. Se mere i indbydelsen: http://www.dbhome.dk/storno/vc13-14/VC13Hov.htm.
Vintercup har samlet start og er med stjerneposter, lidt ligesom natcup, men med en stor forskel: Det er lyst.
Sidste frist for tilmelding til løbet i Boserup – eller samlet tilmelding til alle 5 løb – er fredag den 29. nov.

Janne



Transport til VTR

Transport Posted on Tue, November 26, 2013 21:57:06

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Christiansholm Plantage på søndag 1/12, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 8:30.

Janne



Super seniorsamling

Senior Posted on Thu, November 21, 2013 07:54:14

Sidste onsdag havde “De grå i OKR” endnu et træf. Denne gang var det Ole Bøggild, der havde inviteret til løb i Særløse, hvor han også havde lånt en FDF hytte, så der efter løbet var mulighed for bad og for at indtage den efterfølgende frokost.
Tak til Ole for et godt arrangement og tak til Mogens Bruun for at sørge for en herlig frokost.
Herunder et billede fra et arrangement samme sted i foråret, hvor det var muligt at intage frokosten udendørs.Janne



Transport til VTR

Transport Posted on Wed, November 20, 2013 15:25:01

Ønsker du/tilbyder du transport til VTR i Slagelseskovene på søndag 24/11, så mød op ved klubhuset klar til afgang kl. 9:00.

Janne



tak for super sprintløb

Løb Posted on Tue, October 01, 2013 21:56:23

Hej Rasmus

tak for en super sprinttræning på Roskilde Ring i aftes – gaflinger og kortskift – intet manglede, perfekt

hilsen
Anders



Divisionsmatchen 22. september

Løb Posted on Tue, September 24, 2013 09:22:58

Analyse af divisionsmatchen 22. september 2013

Flere har sikkert hørt mig sige, at vi endelig ikke må
rykke op, for vi får bare store tæsk i 1. division. Men omvendt er det jo også
en skidt indstilling at have. Man stiller jo op for at vinde. Og når vi nu var
meget tæt på at sikre os en oprykning til 1. division, så er det jo smadder
ærgerligt. Og vi var tæt på! Nederlaget på to point (118-120) til OK Øst
Birkerød i den altafgørende kamp kunne meget nemt have fået et udfald, der var
gået vores vej.

Tredjepladsen i opgøret svarer til at vi er rangeret som
nr 5 på Sjælland.

70 løbere startede ud for OK Roskilde. Og det var selv om
vi kun var 65 tilmeldte, da tilmeldingsfristen udløb ni dage tidligere. Men
otte løbere eftertilmeldte sig – da dette undtagelsesvis – var muligt. Meget
tankevækkende.

Desværre var holdet uden debutanter – og samlet set over
året har vi kun fået fire nye løbere ind på divisionsholdet. Det tegner ikke
lovende for fremtiden.

I det følgende vil jeg kort gennemgå alle 17 baner. Banerne
er nævnt i den rækkefølge, hvor OK Roskilde har klaret sig bedst i år.

Bane H4 (H60-69)

Alle tre gange i år har Janne Brunstedt og Aksel
Andersen
indtaget de to første pladser på denne bane. I den første match
vandt Aksel, medens Janne så har vundet de to løb i efteråret. Maksimalt
udbytte i pointregnskabet.

Resultat 2013:
(9 sejre og 0 nederlag). 63 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Janne Brunstedt 33 p; 2. Aksel Andersen 30 p.

Bane H8 (H-12, H-14B, HC)

Anders Krogh
Madsen
har været suveræn i årets tre divisionsmatcher. Han har simpelthen
vundet bane H8 alle tre gange. Suppleret med Jonas Ulsøe Johansens fjerdeplads blev det til tre sejre – og
således fuldt hus i sæsonens ni opgør.

Resultat 2013:
(9 sejre og 0 nederlag). 50 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Anders Krogh Madsen 36 p; 2. Jonas Ulsøe Johansen 10 p.

Bane H1 (H17-39)

Kristian Juda
Husgard
har haft en god sæson. Sidste rundes 9. plads blev forbedret til en
8. plads og bedste OK Roskilde-løber på matchens vigtigste bane. Kristian var endvidere
på DM-stafetholdet, der løb en flot 6. plads hjem i forrige weekend. Michael Andersen og Kim Baunehøj Pedersen blev 11 og 12 –
inden Jacob Laage Kragh tog de
sidste point fra plads 15.

Efter lutter sejre i de to indledende runder kom vi lidt
ned på jorden igen, da vi blev konfronteret med 1. divisionsklubberne. Vi tabte
med maksimumpoint til Søllerød OK (10-29). Også nederlag mod OK Øst Birkerød
(14 – 25); men sejr over Allerød OK (24-13). Denne bane er retningsgivende for,
hvordan det totale resultat bliver.

Resultat 2013:
(7 sejre og 2 nederlag). 189 point af 261 mulige.

Topscorer 2013:
1. Andreas Boesen 47 p; 2. Martin Laage Kragh 39 p; 3. Kristian Juda Husgard 38
p.

Bane H3 (H-16, H50-59)

Efter to førstepladser på bane H3 måtte Kent Pihl denne gang nøjes med en
tredjeplads. To dygtige ungdomsløbere fra Søllerød OK var hurtigere. Rasmus Møller Jess lavede endnu en flot
præstation og blev nr 7 – lige foran Anders
Laage Kragh
. Stort nederlag mod Søllerød OK (7-17), men sejre over de to
øvrige klubber.

Det var i øvrigt 20. gang, Rasmus løb divisionsmatch – og
det er 20 gange i træk!

Resultat 2013:
(7 sejre og 2 nederlag). 122,5 point af 162 mulige.

Topscorer 2013:
1. Kent Pihl 52 p; 2. Anders L Kragh 32,5 p; 3. Rasmus Møller Jess 30 p.

Bane D4 (D60-69)

Inge Jørgensen
var denne gang i hård konkurrence, hvor de tre første lå inden for 41 sekunder.
Inge trak sig sejrrigt ud af opgøret og har således vundet bane D4 alle tre
gange i år. Desværre havde vi ikke flere løbere her til at samle de sidste
point op. Allerød OK havde slet ingen startende – så dem slog vi, ellers to
nederlag på 4-5.

Resultat 2013:
(7 sejre og 2 nederlag). 54 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Inge Jørgensen 36 p; 2. Ane Veierskov 18 p.

Bane H5 (H70)

Ole Svendsen var
den tredje OK Roskildeløber, der formåede at vinde sin bane alle tre gange i
år. Finn Olsen blev nr 7, hvilket
gav sejr over OK Øst Birkerød med maksimum 7-3. Allerød OK blev besejret 6-4,
medens det blev uafgjort mod Søllerød OK. En hel sæson uden nederlag på denne
bane.

Resultat 2013:
(5 sejre, 4 uafgjorte og 0 nederlag). 53 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Ole Svendsen 36 point; 2. Finn Olsen 14 point.

Bane D8 (D-12, D-14B, DC)

Karoline Fonager
Ulsøe Johansen
besatte andenpladsen på bane D8 efter en jævnaldrende
Søllerød-løber. Karoline har i sine tre divisionsløb i år opnået en førsteplads
og to andenpladser. Anne-Mette Jansen
er desværre stadig skadet, men dog ikke mere end at hun kunne gennemføre denne
bane og blive nummer tre. To sejre og uafgjort mod Søllerød OK.

Resultat 2013:
(5 sejre, 4 uafgjorte og 0 nederlag). 44 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Karoline Ulsøe 35 p; 2. Anne-Mette Jansen 5 p.

Bane H2 (H40-49)

Dagens store positive overraskelse stod Martin Østberg for. Noget uventet vandt
han denne stærkt besatte bane. Forspringet var på 17 sekunder til nr to: Claus Rasmussen. En herlig dobbeltsejr.
Jakob Søndergaard Jensen tog point
for første gang og bidrog hermed til tre roskilde-sejre.

Resultat 2013:
(4 sejre og 5 nederlag). 94 point af 135 mulige.

Topscorer 2013:
Claus Rasmussen 31 p; Martin Østberg 29 p.

Bane H7 (H17B)

I modsætning til tidligere år er det ikke nok at have
gennemførende løbere på denne bane (og bane D7). Man skal helst også placere
sig i toppen – altså bedre end konkurrenterne. Dette gjorde Mogens Hald Kristensen, da han blev nr
3. Peter Mørup Jansen og Jesper Fonager Christensen havnede midt
i feltet. To sejre (5-4) og et nederlag (4-5).

Resultat 2013:
(4 sejre og 5 nederlag). 40 point af 54 mulige.

Topscorer 2013:
1. Mogens Hald Kristensen 10 p.

Bane 9 (H-10, D-10, H-12B, D-12B, beg)

Igen blot tre deltagere fra OK Roskilde. Katrine Krogh Madsen, Lærke Ravnholt Jensen samt Maud Søderholm sikrede sig alle tre
point (en pr match).

Resultat 2013:
(0 sejre, 7 uafgjorte og 2 nederlag). 24 point af 27 mulige.

Topscorer 2013:
1. Katrine Krogh Madsen 9 p; 1. Lærke Ravnholt Jensen 9 p.

Bane D5 (D70)

Dagny Rasmussen
var tilbage fra ferie. Med en tredjeplads erobrede Dagny mange gode point. Men
de øvrige klubber har også svært ved at finde løbere til denne bane. Søllerød
OK var eneste klub med to; Allerød OK havde ingen.

Resultat 2013:
(3 sejre og 6 nederlag). 20 point af 63 mulige.

Topscorer 2013:
1. Dagny Rasmussen 20 p.

Bane D7 (D17B)

Bente Pihl, Gitte Krogh Madsen og Susanne Jensen placerede sig lige midt
i feltet, og resultaterne blev også meget gennemsnitlige: To nederlag a 4-5 og
et uafgjort a 4-4.

Resultat 2013:
(2 sejre, 1 uafgjort og 6 nederlag). 40 point af 54 mulige.

Topscorer 2013:
1. Bente Pihl 10 p; 2. Gitte Krogh Madsen 7 p.

Bane D2 (D40-49)

Desværre havde vi kun to løbere, der gennemførte denne
bane. Det gode var så, at OK Øst Birkerød bare havde en enkelt løber til start.
Runa Ulsøe blev nr 4 og Inge Meidahl nr 7.

Resultat 2013:
(2 sejre, 1 uafgjort og 6 nederlag). 79 point af 135 mulige.

Topscorer 2013:
1. Runa Ulsøe 31 p; 2. Inge Meidahl 21 p.

Bane D3 (D-16, D50-59)

Alice Ørum
Bertelsen
blev ganske flot nr 5 – en plads bedre end Leni Møllsøe. Hanne Møller
Jensen
blev den tredje af vore tællende løbere på en bane, der bød på to
(små) nederlag; men en stor sejr over Søllerød OK (14-7).

Resultat 2013:
(2 sejre og 7 nederlag). 80 point af 162 mulige.

Topscorer 2013:
1. Alice Ørum Bertelsen 23 p; 2. Hanne Pedersen 12 p.

Bane D1 (D17-39)

De to 1. divisionsklubber – OK Øst og Søllerød OK – satte
sig på de ni første pladser på denne bane. Vort bedste navn, Amalie Tripax, blev nr 11 og Melissa Ulsøe Jessen blev nr 13. Så to
store nederlag (6-17), men sejr over Allerød OK (12-9), der heller ikke har 1.
divisionsniveau på bane D1.

Resultat 2013:
(2 sejre og 7 nederlag). 78 point af 162 mulige.

Topscorer 2013:
1. Amalie Tripax 36 p; 2. Tonje Pihl 25 p.

Bane H6 (H-14, H-16B)

Rasmus Krogh
Madsen
lavede i Stokkebjerg sit bedste divisionsresultat i år med en
tredjeplads. Det gav årets første sejr, da Rasmus slog Søren Thrane Ødum fra OK
Øst. Rasmus har været vores eneste deltager på bane H6 i år – så vi er gået glip
af mange ”nemme” point.

Resultat 2013:
(1 sejr, 1 uafgjort og 7 nederlag). 34 point af 90 mulige.

Topscorer 2013:
1. Rasmus Krogh Madsen: 34 p.

Bane D6 (D-14, D-16B)

For første gang i år havde vi en løber til start på bane
D6. Det var Bente Meidahl Münsberg,
der i et flot comeback besatte en tredjeplads blandt fire løbere – og skaffede
klubben 10 point! Senest vi havde Bente med var i 2009. Så det illustrerer
ganske godt, hvor vigtigt det er at have deltagere på bane D6 (og H6).

Resultat 2013:
(1 sejr og 8 nederlag). 10 point af 90 mulige.

Topscorer 2013:
1. Bente Meidahl Münsberg 10 p.

Morten Jensen



Next »