Et af efterårets store skandinaviske løb er Blodslitet i
Norge. Jeg fik mulighed for at deltage via TC Sjælland, og da vi fik ferie,
drog Melissa og jeg straks af sted. Vi mødtes med de nogle af de andre i
Helsingør, resten mødte vi om aftenen i Norge. Turen derop tog 5 timer +
aftensmad i meget lille og kedelig by. Men når man er sammen med nogle af sine
rigtig gode venner, er fem timer ingenting!

Allerede dagen efter skulle vi løbe. Blodslitet er et af de
største løb i Norge, og der var ca. 2000 løbere tilmeldt. Langt de fleste var
norske og svenske, men enkelte danskere havde også sneget sig med.
Stævnepladsen var stor og med indendørs toilet og bad og en storskærm, der blev
brugt flittigt.

Starten gik kl. 10.30 for mit og Melissas vedkommende. Vi
skulle starte i fællesstart med H60, med de ældste forrest. Turen ud til post 1
tog ca. 11 minutter – ikke fordi jeg bommede eller der var langt, men fordi man
simpelthen ikke kunne løbe hurtigere pga. alle løberne!

Banen var ikke gaflet, så langt de fleste fandt ud af at
løbe i tog. Selvom der var 79 tilmeldte i min klasse oplevede jeg alligevel at
være alene i den store skov. Vel og mærke ikke fordi jeg bommede, men fordi jeg
hellere ville løbe på stien.

Terrænet var kuperet og inddelt i ”firkanter” af stierne.
Der var mange små høje der var lavet af klipper, og mange steder kunne det
bedst betale sig at løbe oppe på klipperne.

Banen var ikke så svær som frygtet, men den var længere end
normalt (6,1 km). Til sidst kunne jeg godt mærke trætheden og en uges sygdom i
benene, så det var utrolig dejligt at komme i mål til lyden af en fanfare. Ikke
fordi jeg vandt, men jeg havde åbenbart D12 vinderen foran mig.

Jeg endte som nr. 50 ud af 75 gennemførende. Melissa blev
nr. 26 og fik en præmie. Til dette løb var der nemlig præmier for ca. 150.000
NOK og det kunne ses: der var præmier til alle løbere i H/D-12 og i D-14 ned
til nr. 26. Til gengæld var der i mange af voksenklasserne kun præmie til nr. 1
og 2.

Da vi havde løbet og fået overrakt præmier, tog vi tilbage
til vores vandrehjem. Det tog vel og mærke tre kvarter, selvom det kun var 19
km. Der var nemlig så mange løbere der ville hjem, at vi skabte totalt
trafikkaos på vej ud fra parkeringen.

Vi skulle først hjem mandag, så lørdag aften bød på
restaurantbesøg og is i receptionen på vandrehjemmet. Søndag havde vi to
tekniske træninger i Sarpsborg, som o-klubben deroppe havde arrangeret til os.
Det var et rigtig fedt terræn med masser af klipper og sten. Vejret var
fantastisk med blå himmel og solskin – dog lidt koldt, men den slags løber man
sig fra…

På vej hjem om mandagen var vi et smut i Halden og løbe.
Terrænet her var ikke ligeså stenet som søndagens, og desværre havde vejret
skiftet til en ordentlig omgang regnvejr, så det var rigtig dejligt at komme ind
i den varme minibus efter løbet. Derefter gik turen mod syd, til forhåbentligt
lidt varmere områder.

Det var rigtig fedt at være med, både træningsmæssigt og
socialt. Jeg kan altid anbefale alle løbere at tage med på sådanne ture, uanset
om det er konkurrence eller træning, for man lærer altid noget, og det er
virkelig motiverende for en, når man kommer hjem igen.