Jeg kunne desværre ikke deltage i VTR-finalen 26/2 – jeg skulle til barnedåb.
Da jeg fik invitationen for et par måneder siden, var gode dyr rådne – skulle man svigte familien eller o-klubben.
Da jeg i forvejen er meget væk til o-løb – som den eneste i familien, var valget ikke så svært – det blev familien.
Heldigvis har vi mange medlemmer, der gerne giver en hånd med. Jeg havde jo regnet med selv at være stævneleder, som jeg har været på de 2 andre VTR-løb. Og nu skulle jeg ud og finde en vikar – ret sent og på et tidspunkt, hvor SpringCup-aktiviteterne er ved at accellerere.
Heldigvis kom der hurtigt et tilsagn fra Morten Jensen om at tage tjansen som stævneleder – han havde i forvejen sagt ja til at stå for præmier og næsten sagt ja til også at være banelægger. Da jeg bad om flere hjælpere, tilbød Mathilde at være banelægger – en D15 løber ! Jeg var først lidt betænkelig, men da jeg spurgte Morten og andre til råds, var de ikke i tvivl om at vi skulle tage imod tilbudet. Hun fik tjansen mod at finde en mentor – og han var jo tæt på – det blev storebror Andreas.
Morten og jeg kommenterede banerne og der blev rettet nogle småting på banerne og noget teknisk i Condes – så var den hjemme.

Ib lavede en buffet som overstiger hvad vi har set til o-løb tidligere (OC Slagelses jubilæum, I Troldens Fodspor for bare at nævne et par stykker). Desværre havde jeg sagt til Ib, at der nok kom 50 til spisning – af de 60-70 jeg regnede med der ville løbe i finalen.
Men der kom ca. 90 (og heraf ca. 80 til spisning), plus ca. 30 fra lørdagsløbet, der også løb på de samme baner.
Jeg tror det er det bedst besøgte finale-løb nogensinde i VTR-historien. Jeg har oplevet finaler med under 50 til start.
Selvfølgelig er det også fordi at løberne ved, at når OKR er arrangør er der styr på tingene – vi er de bedste !