Nu behøver vi ikke længere køre til Avnstrup for at prøve et udfordrende MTB-spor, for der er kommet et nyt i den nye Himmelev Skov.
Det er ikke helt på højde med det hvide spor i Avnstrup, men en god teknisk udfordring.
Du kan starte enten ved P-pladsen syd for Rideklubben på Herregårdsvej eller P-pladsen i den nordlige ende St. Valbyvej.
Ruten er afmærket med blå snitsling og blå maling på sten. Nogle steder er den ikke så tydelig – fx hvor du skal krydse Slæggerupvej/Herregårdsvej.
Der er nogle lidt kedelige stræk øst for søen, men ellers godkendt.