Vi har lige været i klubben til UU-møde. Vi stod først udenfor og kiggede på fliser og græs. Man kan jo altid være bagklog.

Vi var enige om, vi i aftes, til den ekstraordinære gen. forsamling, burde være gået ud for at se nærmere på området. Vi var enige om, det er mange penge. Det oprindelige tilbud på 50.000 kr dækker faktisk kun et lille areal incl indkørslen. Hvis vi skal udvide mod vest, helt ind til indgangen og helt ind til væggen mod træningsrummet bliver arealet nærmest fordoblet. Dvs prisen bliver nok nærmere tæt ved 100.000 kr i stedet for 70.000, som blev vedtaget som max beløb. Også selv om vi stiller med mere end de 3 mand, som tilbudet primært gik ud. Så kommer udgift til evt fjernelse af hækken mod naboen og evt opsætning af et hegn. Det bliver også bekosteligt.

Vi kiggede på de nuværende fliser, hvoraf de fleste faktisk ligger fint og ser fine ud, lagt for godt 1 år siden af Claus Pedersens kyndige hænder, medens vi var nogle stykker, der bar fliser til. Han har tidl arb som brolægger.

Det følgende skriver jeg, uden at have aftalt det med de andre.

Jeg foreslår, vi reviderer vores “henvendelse” til brolæggeren så vi bevarer store dele af de nuværende fliser. Hvis vi vælger de rigtige grænser, kan det såmænd se pænt ud og vi kan jo rense de “snavsede” fliser med en “trykvand-spuler”, eller hvad den nu hedder. Jeg har lige renset alle mine fliser, det varede ikke ret lang tid, der blev ikke brugt ret meget vand, det blev rigtig flot og så koster en Nilfisk-spuler, som den jeg havde lånt, ikke ret meget. Nylig på tilbud til 1200 kr. Vi kan sikkert også låne en.

Kig på det, næste gang, I er i klubben. Jeg forstod på mødet, at vi skal tale med naboen inden noget sættes igang. Jeg foreslår, vi venter lidt med at kontakte “brolæggeren”

Hilsen John Tripax