Som et supplement til at lægge sine vejvalg ind på o-kortmappen via QuickRoute, kan du nu også afspille dem i “næsten 3D”.

Hvis du allerede har lagt dit vejvalg ind i QuickRoute er det meget simpelt:

1. Du åbner din fil i QuickRoute

2. Hvis det er et nyt løb lægger du kort og GPS-track ind

3. Det er bedst hvis du fjerner dit spor – hvorfor vil du opdage senere !

(det gøres i QuickRoute-menuen i toppen, hvor der er en “skyder” – Route Line Transparency – den skyder du helt til venstre, så forsvinder dit spor)

4. Du eksporterer dit vejvalg til en jpg-fil: File -> Export -> Image eller Ctrl i

(vælg fil-navn – overskriv ikke den fil du skal bruge til o-kortmappen, hvor sporet skal være synligt !)

(vælg en lavere image quality – fx 60 % – da filen til 3DRerun max må være på 2 MB !)

Nu kan filen lægges ind på 3DRerun, som er udviklet af Jan Kocbach, som bestyrer WorldofO

opret dig først på http://3drerun.worldofo.com/

her ligger også vejledningsvideoer mm.

mit løb fra KM 2011: http://3drerun.worldofo.com/?saved=1&id=-34828;0

Så vidt jeg har forstået kan 3DRerun selv finde andre vejvalg i samme skov !

Prøv at lægge jeres vejvalg op, så kan der laves live konkurrence.

Der har været tilsvarende programmer før – men jeg kan ikke lige huske hvilke – 3DRerun er dog det flotteste jeg har set indtil nu – prøv det – det er gratis !