Årets Skt Hans løb fandt sted på smuk sommeraften (endelig) ved Avnstrup. Volker havde lavet banerne og som en ekstra krølle stod der flere poster tæt på hinanden, så det der skulle orienteres præcist ind til posten. Som en lille ekstra finurlighed var det ikke poststativets kontrolnummer man skulle chekke men SI enhedens nummer (som ikke var lig stativets nummer) – det gjorde mig ærlig talt lidt forvirret, selv det var blevet fortalt inden start. Men rigtig god ide med poster i klynger – det skærpede orienteringen, så tak for det.

Som vanlig stod Hanne for forplejningen efter løbet, bistået af fyrbøder Steen, tak for dejlig forplejning, endnu engang.

Da både Leni og jeg i år er rykket op i en ny løbsklasse, af den mere runde slags havde vi kage med til dessert op på opfordring følger nu opskriften, indehaver af Politikens Bagebog kan finde den som luksuslagkage. Opskriften er som følger

Bunde:
Mandler 200 g (skal ikke smuttes)
Mørk chokolade 150 g
Flormelis 150g
Æg 4

Fyld
Mørk chokolade 100 g
Smør 100 g
Æg 1 (pasteuriseret)
Flormelis 25 g
Rom 2 spsk

Pynt
100 mørk chokolade
30 g smør (rumtemperatur)
1 spsk piskefløde

Mandlerne og chokolade hakkes meget fint. Rør smørret blødt og rør det sammen med flormelissen. Rør æggeblommerne i og tilsæt chokolade-mandelmassen.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i.
Den første trediedel af hviderne må røres i, da dejen er ret fast. Resten kan så vendes i. Kom dejen i en smurt springform, der skal være 24 cm i diameter.
Bages 50-60 min ved 175 C
Lad kagen blive helt kold inden den flækkes til 2 bunde.

Fyld: Smelt chokoladen over vandbad.
Lad den svale inden den røres sammen med smørret.
Pisk æg, flormelis og rom sammen. Pisk det over vandbad til det er tykt og skummende. Tag det fra varmen og rør i massen til den er afsvalet.
Rør den sammen med chokolade-smørmassen.
Læg denne creme mellem bundene.

Pynt:
Smelt chokoladen i en skål i et vandbad. Skær smørret i terninger. Tag skålen af vandbadet og tilsæt smørret i små portioner under omrøring. Sørg for at chokoladen absorberer smørret inden der tilsættes mere. Tilsæt til sidst piskefløden.

Tips:
Vi bagte ikke en bund som vi så flækkede men i stedet bagte vi 2 bunde hver for sig, de skal derfor ikke have helt så lang tid, ca 30-35 min.
Overtrækschokoladen er fra Claus Meyers Chokolade Bog, dette er en bedre opskrift

Skulle du bruge et fad (eller bradepande) så finder du arealet af en springform som A = r*r*3.14 og arealet af bradepanden som A = b*h, se figuren

hvis lige du har glemt disse formler smiley

så kan du finde forholdet og gange passende op

God fornøjelse, der er til mange kilometer o-løb i denne kage.