Analyse af divisionsmatchen 18. august 2013

Hvis succeskriteriet var at komme i kamp om oprykning –
og ikke nedrykning, så blev missionen fuldført.

Resultatmæssigt endte 2. runde som 1. runde – og vi
slutter for femte gang som nr 2 i 2. division (også i 1993, 1994, 2002 og
2003).

62 løbere var tilmeldt fra OK Roskilde – og helt
usædvanligt mødte alle 62 til start. Sidste år i den tilsvarende match var vi i
øvrigt også 62 til start.

Næste opgave bliver oprykningsmatchen den 22. september i
Stokkebjerg. Det bliver et brag af et opgør. For Allerød OK sætter alle sejl
ind på at sikre klubbens første oprykning til 1. division, og deres to
naboklubber (OK Øst Birkerød og Søllerød OK) vil selvfølgelig gøre alt for, at
dette ikke sker. Denne spændende duel kan vi jo lige så godt deltage i med hele
vor styrke.

I det følgende vil jeg kort gennemgå alle 17 baner (det
hedder godt nok grupper nu, men det lyder åndsvagt og giver en del forvirring,
når man skal finde sit kort i startboksen!).

Banerne er nævnt i den rækkefølge, hvor OK Roskilde har
klaret sig bedst i år. Alle 40 løbere der optjente point er nævnt, selv om vi
skal huske, at vi løb som et hold, og at sejrene (og nederlaget) gælder hele
klubben.

Bane H4 (H60-69)

Janne Brunstedt
vandt denne bane foran Aksel Andersen.
I foråret var det lige omvendt. Endvidere sørgede John Tripax for, at det blev
til tredobbelt roskildesejr. Mange mener, at der burde uddeles flere point på
denne bane. Det kan vi kun være enige i.

Havde Janne og Aksel løbet i 1. division, var de også
endt på de to første pladser der.

Resultat 2013:
(6 sejre og 0 nederlag). 42 point af 42 mulige.

Bane D4 (D60-69)

Den tilsvarende bane hos damerne gav også fuld valuta. Inge Jørgensen vandt banen suverænt med
et forspring på ti minutter til nr 2, som ganske belejligt var Ane Veierskov. Samme resultat som i 1.
runde.

Resultat 2013:
(6 sejre og 0 nederlag). 42 point af 42 mulige.

Bane H1 (H17-39)

Meget flot sejr til Andreas
Hougaard Boesen
, der cruisede sig igennem de 8,7 km på 42 minutter og 23
sekunder. En tid der også havde givet sejren i 1. division.

Martin Laage Kragh
leverede også en flot præstation ved at blive nr 3 – en placering højere end
sidst.

Man skal ikke undervurdere Andreas’ og Martins indsats
for holdet. Havde de ikke deltaget, havde vi for eksempel tabt med 13-26 til
Farum OK – nu vandt vi 20-19. En forskel på 14 point – og den totale sejr over
Farum OK var jo kun på ni point (119-110).

Nu blev det til tre sejre på bane H1 – akkurat som sidste
gang. Kristian Juda Husgard lavede
sit hidtil bedste divisionsresultat ved at blive nr 9 – og Michael Andersen sluttede bare seks sekunder efter.

Endvidere var der ungdomspoint til Martin Midtgaard Frich og Jacob
Laage Kragh
.

Resultat 2013:
(6 sejre og 0 nederlag). 141 point af 174 mulige.

Bane H8 (H-12, H-14B, HC)

Anders Krogh
Madsen
gentog kunststykket fra sidste gang og vandt bane 8. Ved at putte en
voksenløber ind blandt alle H-12 løberne, lykkedes det at sejre i alle tre
opgør. Det var Povl Frich, der havde
fået opgaven at drille drengene – og det lykkedes. Og ja – det er ganske
lovligt.

Og så kunne det hele være gået endnu bedre, hvis ikke
Jonas Ulsøe Johansen havde taget et kort til H-14, en bane han i øvrigt klarede
i fin stil!

Resultat 2013:
(6 sejre og 0 nederlag). 33 point af 42 mulige.

Bane H3 (H-16, H50-59)

Seks placeringer i TOP10 til OK Roskilde på bane H3, hvor
Kent Pihl genvandt banen i sikker
stil. Anders Laage Kragh fik sin
højeste placering i en divisionsmatch siden 1997 ved at snuppe tredjepladsen.
Dagens helt store positive overraskelse stod Rasmus Møller Jess for, da han sluttede på fjerdepladsen. Han slog
sin far med mere end 12 minutter! Resultatet blev tre flotte sejre på bane H3.

Resultat 2013:
(5 sejre og 1 nederlag). 86,5 point af 108 mulige.

Bane H5 (H70)

Endnu en bane med samme banevinder som sidst. Ole Svendsen genvandt banen ganske
sikkert – havde et forspring på mere end syv minutter til den næstbedste. Det
var fjerde divisionsmatch i træk, hvor Ole Svendsen vandt sin bane. Gert Pedersen tog de sidste point, så
det blev til tre gange uafgjort 5-5.

Resultat 2013:
(3 sejre, 3 uafgjorte og 0 nederlag). 35 point af 42 mulige.

Bane D8 (D-12, D-14B, DC)

Karoline Fonager
Ulsøe Johansen
var kun 50 sekunder fra at vinde bane D8, som hun jo gjorde
sidst. Men Allerød OK brugte samme kneb, som vi havde anvendt på bane H8. Vort
modtræk var at indsætte Annette Petersen,
og hun leverede varen ved at blive nr 3. To sejre og en uafgjort mod Allerød
OK.

Re
sultat 2013:

(3 sejre, 3 uafgjorte og 0 nederlag). 28 point af 42 mulige.

Bane D7 (D17B)

Mathilde Hougaard
Boesen
”humpede” sig igennem til en fjerdeplads og sikrede sig 3 x 2 point.
Bente Pihl og Gitte Krogh Madsen blev hhv nr 8 og 9. Det gav sejr over Farum OK
med 6-2; samt to små 4-5 nederlag.

Resultat 2013:
(2 sejre og 4 nederlag). 28 point af 36 mulige

Bane H7 (H17B)

Gorm Eriksen debuterede
med en fin fjerdeplads. Mogens Hald
Kristensen
og Jesper Fonager Christensen
tog de resterende point. Sejr over Allerød OK (5-3) og to nederlag.

Resultat 2013:
(2 sejre og 4 nederlag). 26 point af 36 mulige

Bane D5 (D70)

Her stillede vi ikke til start. Dagny var på ferie!

Resultat 2013:
(2 sejre og 4 nederlag). 10 point af 42 mulige.

Bane D2 (D40-49)

Her blev vi løbet over ende, og det endte med tre
nederlag.

Vor tremands hær bestående af Inge Meidahl, Linda Østberg
og Leni Møllsøe kæmpede ellers
bravt.

Resultat 2013:
(1 sejr, 1 uafgjort og 4 nederlag). 54 point af 90 mulige

Bane H2 (H40-49)

Sidst blev det til tre nederlag, denne gang opnåede vi
dog en sejr på 12-9 over Ballerup OK. Vor bedste mand var Arne Heydorn, der sluttede på femtepladsen. Claus M Sihm blev nier og Martin
Østberg
13’er.

Resultat 2013:
(1 sejr og 5 nederlag). 55 point af 90 mulige.

Bane D1 (D17-39)

Tonje Pihl er
gjort af det rette stof, hun kæmper og opgiver aldrig. Hun scorede endnu engang
pænt med point. Lige efter (blot 5 sekunder) havde vi Kirsten Juda – der i
dagens anledning var lånt ud fra bane D3. Godt gået begge to. Selv om det ikke
blev til sejre tog I nogle meget værdifulde point.

Resultat 2013:
(1 sejr og 5 nederlag). 54 point af 108 mulige.

Bane 9 (H-10, D-10, H-12B, D-12B,
begynder)

Kun tre deltagere fra OK Roskilde; men de startede og
gennemførte heldigvis alle. Så intet pointspild, som det var tilfældet i første
runde. Katrine Krogh Madsen og Lærke Ravnholt Jensen som de yngste på
vort hold og Maud Søderholm, der – vel
uden jeg fornærmer nogen – tilhører en lidt ældre aldersklasse.

Resultat 2013:
(0 sejre, 4 uafgjorte og 2 nederlag). 15 point af 18 mulige.

Bane D3 (D-16, D50-59)

Hanne Pedersen
havde en fint løb og blev bedste roskildeløber på en 7. plads. Alice Ørum Bertelsen kom lige efter, inden
Trine Midtgaard – ligesom sidst –
snuppede de sidste point. En lille fremgang fra sidst, hvor vi tabte alt. Nu
blev Farum OK besejret 11-10!

Vi skal også huske på, at det er denne bane som føder
bane D1 og D2, når de mangler løbere.

Resultat 2013:
(1 sejr, 0 uafgjort og 5 nederlag). 48 point af 108 mulige.

Bane H6 (H-14, H-16B)

Rasmus Krogh
Madsen
var ene roskildeløber blandt 11 jævnaldrende konkurrenter. En lidt
beskeden 8. plads blev resultatet – i første runde var det en fjerdeplads. Men
husk, Rasmus kan også løbe på denne bane i næste sæson. Og jeg tror, at han vil
blive glad for lidt selskab.

Resultat 2013:
(0 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag). 20 point af 60 mulige.

Bane D6 (D-14, D-16B)

Heller ikke i anden runde kunne vi finde en løber til
bane D6. Det kunne de tre andre klubber – så vi tabte tre gange 0-6.

Resultat 2013:
(0 sejre 6 nederlag). 0 point af 60 mulige.

Masser af positive præstationer at glæde sig over. Men vi
skal være bekymrede over, at vi ikke får nye deltagere ind på holdet.

Morten Jensen